Microfiberklude
Microfiberklude er de mest populære klude til rengøringsformål. Hos HUMA fører vi derfor en række af forskellige microfiberklude fra Nordisk Microfiber og Vileda. De enkelte klude har forskellige egenskaber, ligesom at enkelte microfiberklude er svanemærket.
- Brand Nordisk Microfiber Fjern denne
- Certificeringer Svanemærket Fjern denne
- Ryd alle
- Brand Nordisk Microfiber Fjern denne
- Certificeringer Svanemærket Fjern denne
- Ryd alle
Hos HUMA forhandler vi microfiberklude fra Vileda og Nordisk Mikrofiber, hvoraf et udvalg af dem er svanemærkede. Kludene er velegnede til at rengøre enhver overflade, du end må have behov for at vaske eller afstøve.
Herudover har vi en række specielklude som eksempelvis glasklude, der er specielt egnet til følsomme overflader såsom computerskærme og glas, eller vores vaffelvævede klud, som er velegnet til køkkenrengøring. Fælles for kludene er, at de er i høj kvalitet, så du undgår hyppig udskiftning. Ved korrekt vask, holder de som minimum til 500 vaske uden at du vil opleve, at rengøringsevnen bliver forringet.
Tips og tricks til brug af microfiberklude
Sådan gør du rent med microfiberklude
Microfiberkludene kan bruges i både tør, fugtig og våd tilstand afhængigt af din rengøringsopgave. Såfremt kluden ønskes brugt fugtig eller våd kan man nøjes med at bruge vand og således undgå sæbefilm på de flader, du gør rent. Dog kan vand med en anelse opvaskemiddel eller universalrengøringsmiddel bruges ved fjernelse af pletter.
Microfiberkludene virker affedtende på overflader, og ved brug i længere tid, gælder dette også din hud. Vi anbefaler derfor, at du bruger særlige handsker til microfiberrengøring, almindelige flergangshandsker eller enganghandsker. efter korte rengøringsopgaver uden brug af handsker anbefales det at man anvender en creme til at opretholde fugten i huden på hænderne.
Kludenes størrelse
Kludene fås som udgangspunkt i en stor og en mindre variant - vælg mellem 32x32 eller 40x40 cm. Den bedst egnede størrelse afhænger af dine præferencer og behov. Rengør du eksempelvis normalt store flader, vil en stor klud være ideel. Den kan nemlig foldes 3 gange, hvilket giver en arbejdsstørrelse på 10x20 cm, således at du får 16 rengøringsflader. Kan du nøjes med færre fold af kluden eller rengør du mindre flader, kan du med fordel vælge kluden på 32x32 cm.
Farvekoordiner din rengøring og undgå smitte
Flere af vores microfiberklude fås i 4 farver, hvilket giver dig muligheden for at farvekoordinere din rengøring. Det kan anbefales at farvekoordinere din rengøring, hvad end du er privatperson eller professionel rengøringsvirksomhed. På denne måde kan det nemt undgås at kluden fra badeværelset ved en senere lejlighed bliver brugt til rengøring i køkkenet. Derved kan unødvendig smittefare undgås på effektiv vis.
Et eksempel på farvekoordinering kan være:
- Rød: Toilet og sanitet
- Blå: Køkken
- Grøn: Inventar
- Gul: Desinficering og isolation (benyttes primært på hospitaler)
Guide til korrekt vask
- Oprethold kludens rengøringseffekt ved at vaske den ved 60 grader eller derover. Vaskes der ved lavere temperaturer løsnes skidt og snavs ikke fra kludens fibre, og dette kan betyde at det der sidder tilbage i kludens fibre kan være med til at ridse følsomme overflader.
- Microfiberkludenen kan tåle kogevask, men dette anbefaler vi ikke da det nedsætter kludens levetid.
- Anvend ikke vaskemiddel med blegemiddel
- For optimal vask bør der anvendes vaskemiddel med en pH-værdi på 10,5 eller derunder.
- Undgå skyllemiddel da det nedsætter kludens effekt og rengøringsevne.
Har du brug for hjælp?
Fandt du ikke hvad du søgte, eller har du nogen spørgsmål?
Maria og kollegaerne sidder klar til at hjælpe dig på
Tlf. 70 40 45 00