Spar op til 92% på vores kæmpe oprydningssalg
Pilot

Pilot er en anerkendt, japansk producent af kuglepenne, highlightere, tusser og fineliners til dig, der sætter pris på en god skriveoplevelse og tydelig skrift på papiret. Pilots skriveredskaber kan bruges til studiet, til arbejdet eller til kreative stunder. Vi har et rigt udvalg, bl.a. Pilot Frixion kuglepenne, som indeholder en nyskabende blækteknologi.

Pilot

Vores sortiment af Pilot-produkter

Loading...
Filtrering
cat
Mulige filtre
Vis som Tabel Liste

Viser 1-16 af 201 produkter

Sorter faldende
Vis som Tabel Liste

Viser 1-16 af 201 produkter

Sorter faldende
 

Pilot Frixion kuglepen - slet og ret som du ønsker

Med en Pilot Frixion kuglepen kan du uden videre rette i din kalender, notesbog, tegninger eller skabeloner. Blækket er varmefølsomt, så når du gnider med “viskelæderet” i spidsen af kuglepennen, forsvinder skriften sporløst - uden fnuller, krøller og skader.

Pilot Frixion kommer i forskellige versioner, under navnene Frixion Clicker eller Ball. Kuglepennene kan vælges med forskellige skrifttykkelser, og blækket glider behageligt over papiret i en tydelig, klar streg. Du kan fortsætte med at skrive med kuglepennen, når du først har købet den - refills kan tilkøbes, så pennen er så god som ny igen. Du kan vælge mellem mange, indbydende farver, f.eks. sort, blå, grøn, blå, pink og violet. Det er nemt at se hvilken blækfarve kuglepennen har - hylsterfarven svarer til blækfarven.

Pilot G2 gelpen: En silkeblød skriveoplevelse

Der er forskel på kvaliteten fra kuglepen til kuglepen. Man kan tydeligt mærke, at det varierer, hvor let og behageligt en pen sætter skriften på papiret. Der er også forskel på, hvor rar kuglepennen er at bruge, især over længere tid, uden at skrivekramper eller trætte fingre opstår. Pilot G2 kuglepennen er udstyret med gelblæk, som først bliver flydende ved kontakt med papiret. Det giver en silkeblød skriveoplevelse, som understøttes af det behagelige gummigreb, der giver god kontrol og forhindrer skrivekrampe.

BeGreen fra Pilot: Miljøvenlige skriveredskaber

Pilot laver grønne skriveredskaber, som skåner miljø og ressourcer mest muligt. Kuglepennen B2P BeGreen er lavet af næsten 90% genanvendt plast fra plastflasker, og det afspejles i designets riflede udseende, der minder om en flaske med kildevand. Der er mange farver at vælge imellem, og kuglepennen giver en fløjlsagtig skriveoplevelse.

Hvis du kan lide flere løsninger i én, så er kuglepennen Feed-GP4 en god mulighed. Skift mellem sort, blå, rød og grøn med et simpelt klik, i en og samme pen. Den innovative kuglepen er lavet af 78% genanvendt plast. Pilot har også grønne stiftblyanter, f.eks. Progrex BeGreen af 70% genanvendt plast. Stiftblyanten udmærker sig ved god skrivekomfort pga. tykkelsen og gummigrebet.

Highlightere, whiteboardpenne og permanente markere

Vi forhandler også redskaber til overstregning, whiteboard og permanent skrift. Pilot Frixion overstregningspen er især iøjnefaldende, og kommer i et væld af farver. Hvis du gerne vil slette markeringen, visker du blot ud med spidsen - friktionen fjerner farven, uden skader på papiret.

Når der skal skrives på whiteboard, er Pilots WB Marker V-Board en god mulighed, med forskellige klare farver og skrifttykkelser. Du kan købe refills hos os, og skåne miljøet. I den helt modsatte boldgade, hvor permanente markere holder til, er der Marker V-Super Color, som tørrer hurtigt, har intense farver og kan skrive på alle overflader med en holdbar skrift.

DIY-penne og tusser

Til tegning, farvelægning, dekoration, skrivning eller kalligrafi - Pilot Marker Pintor kan det hele, og kommer i en vifte af strålende farver. Du kan bruge pennene til nærmest alle overflader. Dekorer f.eks. en pude, en lampeskærm eller en porcelænskop. Vælg mellem forskellige farveudtryk, f.eks. Pintor Metal, Fun, Classic og Pastel - hvert navn i serien har en særlig farvestil, som nok skal sætte gang i kreativiteten. Hvis du foretrækker tusser, har vi også Pilot Frixion Colors. Skidt med, hvis der tegnes uden for stregen - du kan slette tussen, når du gnider på papiret.

Pilot er skabt i Japan

De første Pilot-penne kom til verden i Japan i 1918. Det var Ryosuke Namiki, professor og ingeniør, som startede produktionen af fyldepenne. Namiki grundlagde virksomheden Namiki Manufacturing Company med partneren Masao Wada. I 1938 skiftede virksomheden navn til Pilot Pen Co. Ltd, og senere i 1989 landede navnet på Pilot Corporation. I dag er Pilot en førende producent af skriveredskaber, og konkurrerer om at skabe de bedste skriveredskaber med brands såsom Faber-Castell, Staedtler, Pelikan og Cross.

Vi giver mængderabat og prisgaranti

Du kan få gode mængderabatter på flere af Pilots skriveredskaber i sortimentet. Når du køber flere varer ad gangen, kan du opnå en procentvis besparelse - jo flere varer, jo højere besparelse. Rabatten gælder uanset om du handler som privatperson, til erhverv eller til institutioner.

Vi har også prisgaranti, dvs. hvis du finder billigere skriveredskaber andre steder, så matcher vi som minimum prisen. Hvis du har spørgsmål til Pilots produkter, så tøv ikke med at kontakte os, f.eks. via chatten på HUMA.dk. Du er også velkommen til at skrive på kundeservice@huma.dk eller ringe til vores flinke kundeservice på tlf: 70 40 45 00.

Har du brug for hjælp?

Fandt du ikke hvad du søgte, eller har du nogen spørgsmål?

Maria og kollegaerne sidder klar til at hjælpe dig på

Tlf. 70 40 45 00

Rengøringsartikler

  • Huma
  • Buzil
  • Nmf
  • Diversey
  • Purell
  • Unger

Kontorartikler