Vask af linoleumgulve - hvilke produkter skal man bruge?

Universalrengøringsmiddel og linoleumsgulve er ikke verdens bedste venner. Men hvad skal man så bruge, for at vaske og pleje sit linoleumsgulv? I artiklen her, giver vi dig svaret, og en masse gode tips til netop linoleumsgulve.

Polish eller ej? 

Ønsker man at beskytte sit gulv, kan man få foretaget en såkaldt polishbehandling af gulvoverfladen. Dette er en speciel efterbehandling, hvor der påføres et gennemsigtigt beskyttelseslag til gulvet.

Og hvad har det så med gulvvask at gøre, spørger du måske?

Jo, ser du … er dit linoleumsgulv ikke polishbehandlet, betyder det, at du bliver nødt til vælge det helt rette produkt at vaske gulvet med. Hermed undgår du at gulvet bliver “mat”, eller at gulvet i værste fald, begynder at revne eller gå i stykker.

Langt de fleste linoleumsgulve i Danmark, er ikke polishbehandlede. Skoler og store arbejdspladser, som anvender professionelle rengøringsselskaber bruger i nogen udstrækning polish på deres linoleumsgulve. Polishbehandling har dog ikke vundet indpas i private hjem, hvilket betyder, at dit private linoleumsgulv med næsten 100% sikkerhed ikke er polishbehandlet.

Vask af linoleumsgulve uden polish 

Har du linoleumsgulve uden polish, vil de kræve løbende pleje med gulvsæbe med plejemiddel, for at undgå at linoleumen tørrer ud. Herunder har vi samlet et udvalg af produkter, som vi vil anbefale til vask af linoleumsgulve uden polish.

Mulighed 1: Buzil Unibuz - det prisvenlige alternativ

Vil du gerne spare lidt på rengøringsbudgettet, men samtidig være sikker på at få et produkt som giver den rette pleje, kan du med fordel vælge at anvende Unibuz fra det tyske brand Buzil. Det er et prisbilligt produkt, som virkelig giver “value for money” og efterlader gulvet med en ren duft.

Mulighed 2: Buzil Corridor Daily - all around gulvsæbe

Du kan med fordel også vælge at anvende vores vaskeplejemiddel Corridor Daily, som har nogle gode fugtgivende egenskaber, som sikre at dit linoleumsgulv får den korrekte pleje, samtidig med at det bliver rengjort.

Produkterne ovenfor anbefales, da de danner et plejelag på grund af indholdet af polymer. Polymer er det nyeste indenfor plejeteknik til gulvvask, og er langt bedre end produkter med gammeldags formel, som laver et plejelag, ved at danne kalksæbe. Plejelag dannet af kalksæbe, kan ret hurtigt komme til at se trist ud og samtidig give gulvet et gult eller gråligt skær.

Vask af polishbehandlede linoleumsgulve

Har du linoleumsgulve der er polishbehandlet er overfladen ikke så sart, som ubehandlet linoleum. Med polishbehandlingen ændres gulvets overflade, som blandt andet betyder at linoleumen ikke tørrer ud, hvis det ikke løbende får plejemiddel. Derved kan du med fordel sagtens vaske gulvet i almindelig universalrengøringsmiddel, uden at det tager skade.

Her kan man eksempelvis anvende Jontec 300 som er en gulvsæbe uden pleje, der findes både med og uden parfume. Vil du hellere finde et billigere og mere prisvenligt alternativ som er højkoncentreret, kan vi anbefale Blitz Tropic eller Planta Soft, fra det tyske brand Buzil. De er lige så effektive, som Jontec 300, men farven er blot anderledes.

Er dit linoleumsgulv misfarvet?

Linoleumsgulve som ikke har fået polish, kan med tiden få et gråt eller gulligt skær, som de fleste nok ikke synes er særlig pænt. Men du kan være ganske rolig, for det er muligt at gøre dit ubehandlede linoleumsgulv flot igen.

Grunden til denne misfarvning kan skyldes at der er anvendt vaskepleje, som opbygger kalksæbe, herunder ved brug af forskellig vaskeplejemiddel som ikke er med polymer. Misfarvningen kan også skyldes overdosering af vaskepleje, som derved danner et tykkere lag kalksæbe. Det er derfor vigtigt altid at følge doseringen på flasken eller dunken, for at undgå opbygningen af kalksæbe.

Har dit gulv fået for meget kalksæbe og fået et gulligt eller gråligt skær, eller vil du bare gerne forebygge det, kan du med fordel vaske dit gulv med vekselvask.

Vekselvask fungere ved at du vasker dit gulv over nogle gange med universalrengøringsmiddel og en microfibermoppe, for at fjerne det tykke plejelaget, som er dannet af kalksæbe. Når plejelaget er fjernet, kan du med fordel igen vaske dit linoleumsgulv med en gulvsæbe med pleje, for at beskytte og pleje.