Den komplette guide til hovedrengøring
Hovedrengøring er et vigtigt middel i jagten på at fjerne bakterier, og derved nedsætte antal sygedage for dig og din familie. Det kan dog føles uoverskueligt, når man skal i gang med at gøre hele sit hjem rent, for hvor skal man starte? Vi anbefaler, at du rengør rum for rum, for ikke at miste overblikket. Vi har derfor opdelt guiden i de forskellige rum, som du kan have i dit hjem. Da der er forskellige opfattelser af, hvor omfattende en hovedrengøring er, har vi ligeledes opdelt guiden i tre grader af hovedrengøring:
1. grad: Den lille hovedrengøring - guiden til når du skal gør hurtigt, men effektivt rent.
2. grad: Den mellem hovedrengøring - guiden til en grundigere, men stadig hurtig rengøring.
3. grad: Den store hovedrengøring - guiden til den grundige og dybdegående rengøring.
Før du går i gang
Når man gør rent, vil man gerne opnå det bedste resultat i første forsøg. Derfor er der en række ting, du skal være opmærksom på, før du går i gang med din hovedrengøring:
1. Dit udstyr skal være rent fra starten - dvs. dine klude, svampe og mopper. Beskidte klude kan sprede bakterier og tilbageværende snavs kan ridse, hvilket modarbejder formålet med hovedrengøring.
2. Er støvsugerposen fyldt? Skift den så din støvsuger har den optimale sugeevne.
3. Har du tjekket din støvsugers filter for nylig? Det har godt af at blive skiftet engang imellem, for at holde støv og snavs ude af støvsugerens motor.
4. Rengør mundstykket på din støvsuger. Mange overser hvor meget hår og nullermænd, der kan samle sig i mundstykkets hår. Du kan fjerne det ved at støvsuge mundstykket.
5. Skån dine hænder for kemikalierne i rengøringsmidlerne ved at bruge gummihandsker - enten de klassiske lyserøde eller gule, eller engangshandsker.
6. Sæt dig grundigt ind i dine rengøringsmidler, så du ved hvilket der er bedst til den rengøringsopgave, som du vil klare. Således undgår du også risikoen for at beskadige de materialer, som du rengør.
7. Sætter du musik på, bliver det ofte lidt sjovere at gøre rent.
Når du har dine rekvisitter i orden, er du klar til at gå i gang med rengøringen.
Den lille hovedrengøring
Dette er den lette og overfladiske, men effektive hovedrengøring. Den tager udgangspunkt i at fjerne bakterier fra de steder, hvor de oftest forekommer i hjemmet.
Det skal du bruge:
- Microfiberklude (kan bruges i tør, fugtig og våd tilstand)
- Kalkfjerner
- Slibesvamp eller glasskraber
- Støvsuger
- Gulvmoppe
- Sanitært rengøringsmiddel (alternativt kan der bruges universalrengøringsmiddel)
- Universalrengøringsmiddel
- WC-rens
- Glasklud
- Opvaskemiddel
Generelt for alle rummene
- Gør rent oppefra og ned, således at gulvet altid er det sidste, du gør rent.
- Aftør stikkontakterne og håndtag i dit hjem, da begge kan videregive bakterier. Aftør med en opvreden klud med universalrengøringsmiddel på.
- Afslut rengøringen i hvert rum ved at støvsuge gulvet, og herefter at vaske det med en gulvmoppe. Alt efter din gulvtype, kan du bruge universalrengøring, vaskeplejemiddel, brun sæbe eller sæbespåner
Køkken
- Tøm håndvasken og dens rist for gamle madrester.
- Forebyg at fedt sætter sig fast i vaskens afløb ved at kombinere en god sjat opvaskemiddel med 1-2 kander kogende vand. Hæld først opvaskemidlet i vaskens afløb og hæld derefter de 1-2 kander kogende vand i afløbet.
- Køkkenbordet aftørres med en fugtig microfiberklud med en anelse universalrengøringsmiddel på.
- Aftør alle håndtag i køkkenet (på fx køleskab, køkkenlåger, opvaskemaskine og håndvask) med den samme fugtede microfiberklud med en anelse universalrengøringsmiddel på, for at fjerne de bakterier, som vi spreder med hænderne.
- Tør væggen af, hvis fedt eller tomatsovs har sprøjtet under madlavning. Rengør kogeplade for stegefedt med en fugtig rengøringsklud med opvaskemiddel på, da dette er fedtopløsende. Ved fastbrændte madrester kan enten bruges en slibesvamp (fx PowerScrub Slibesvamp), som bruges våd, eller en glasskraber, som ligeledes bruges på et fugtet område.
- Støvsug først gulvet for tabte madrester, brødkrummer og andet snavs. Vask derefter gulvet. Vandet bør blandes op med universalrengøringsmiddel, for at fjerne de bakterier, som har formeret sig på køkkenets gulv.
Børneværelse
- Skift sengetøj for at undgå husstøvmider.
- Aftør det legetøj som dit barn hyppigt leger med. Det kan gøres med en opvredet klud med opvaskemiddel eller universalrengøringsmiddel på. Vælg eventuelt en parfumefri variant.
- Aftør alle håndtag med den samme opvredne klud med rengøringsmiddel på, for at fjerne de bakterier, som vi spreder med hænderne.
- Tusch og kuglepen som er kommet på bord og vægge, kan fjernes med en melaminsvamp. Ligeledes kan sorte streger på gulvet fra fx løbecyklen eller sko fjernes med samme melaminsvamp. Se melaminsvampen i brug her.
- Støvsug og vask gulvet.
Entré og bryggers
- Sørg for at have en smudsmåtte liggende inden for hoveddøren, som kan tage det værste skidt fra skoene. Støvsug den grundigt, så den kan tage imod nyt skidt. Afhængigt af smudsmåttens materiale, er det også muligt at give den en tur i vaskemaskinen.
- Aftør alle håndtag, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug og vask gulvet.
Soveværelse
- Skift sengetøj for at undgå husstøvmider.
- Rengør dit sengebord med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel.

- Støvsug gulvet.
- Vask gulvet.
Stuen
- Fjernbetjeningen og tablets skifter hænder mange gange på en dag, og er derfor store syndere, når det kommer til bakteriespredning. Aftør dem med en hårdt opvredet klud med universalrengøringsmiddel på for at fjerne bakterierne.
- Aftør lamper for støv med en tør microfiberklud. Hvis lampeskærmene er bløde, kan de støvsuges, hvis du sætter en møbelbørste på mundstykket. Sørg for at skrue støvsugerens sugeevne ned, hvis du har den på Max.
- Aftør alle håndtag, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug sofaen og gulvet.
- Vask gulvet.
Kontoret
- Ligesom med fjernbetjeningen, er tastaturet på din computer med til at sprede bakterier. Aftør derfor dit tastatur med en hårdt opvreden klud med universalrengøringsmiddel på.
- Aftør skærmen på din computer med en tør microfiberklud, som ikke ridser - fx en glasklud.
- Aftør alle håndtag med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug gulvet.
- Vask gulvet.
Walk-in-closet
Dette begreb dækker over det rum, hvor du opbevarer dit tøj, hvorvidt det er dit soveværelse eller du har dit tøj samlet på ét værelse.
- Aftør alle overflader for støv med en tør microfiberklud.
- Aftør alle håndtag med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Hvis du har vasketøj liggende på gulvet, bør du samle det og smide det i en vasketøjskurv, for at gøre forholdene for husstøvmider så dårlige som muligt.
- Støvsug for at holde mængden af husstøvmider i skak.
- Vask gulvet.
Badeværelse
Mange overvejer ikke, hvordan bakterier kan sprede sig herfra, hvis man bruger de samme klude til rengøring her som i de andre steder i hjemmet. Bruger du derfor de samme klude, bør du tage dette rum som det sidste.
- Toilettets kumme rengøres med WC-rens. Det sprøjtes på indersiden af kummen. Efter at det har fået lov til at virke for en tid, skrubber du kummen med toiletbørsten. Afslut med at trække ud i toilettet for at fjerne resterne af WC-rens.
- Selve ydersiden af toilettet (toiletbrættet, kummens yderside og træk/slip-funktion) rengøres med sanitært rengøringsmiddel (alternativt kan der bruges universalrengøringsmiddel).
- Håndvasken gøres rent med sanitetsrengøringsmiddel, for at få fjernet indtørret tandpasta, makeuprester og hudfedt.
- Aftør vandhanens håndtag med sanitetsrengøringsmiddel (eller universalrengøringsmiddel, hvis dette ikke haves).
- Fjern hår i bruserens afløb og hæld først en god sjat opvaskemiddel i afløbet, efterfulgt at 1-2 kander kogende vand i afløbet, for at opløse fedt og hår.
- Vask gulvet som det sidste.
Den mellem hovedrengøring
Den mellem hovedrengøring er grundigere end den foregående, men samtidig hurtigere end den efterfølgende guide, som er den helt dybdegående hovedrengøring. Denne guide tager udgangspunkt i at fjerne bakterier fra de steder, hvor de oftest forekommer i hjemmet, samtidig med at holde hjemmets hvidevare pæne.
Det skal du bruge:
1. Microfiberklude (kan bruges i tør, fugtig og våd tilstand)
2. Kalkfjerner
3. Slibesvamp eller glasskraber
4. Støvsuger
5. Gulvmoppe
6. Sanitært rengøringsmiddel (alternativt kan der bruges universalrengøringsmiddel)
7. Universalrengøringsmiddel
8. WC-rens
9. Melaminsvamp
10. Stålpleje
11. Desinficerende rengøringsmiddel (fx Rodalon)
12. Glasklud
13. Glasrens
14. Citronsyre
15. Opvaskemiddel
Generelt for alle rummene
- Gør rent oppefra og ned, således at gulvet altid er det sidste, du gør rent.
- Aftør stikkontakterne og håndtagene i dit hjem, da begge kan videregive bakterier. Aftør med en opvreden klud med universalrengøringsmiddel på.
- Afslut rengøringen i hvert rum ved at støvsuge gulvet, og herefter at vaske det med en gulvmoppe. Alt efter din gulvtype, kan du bruge universalrengøring, vaskeplejemiddel, brun sæbe eller sæbespåner.
Køkken
- Tøm håndvasken og dens rist for gamle madrester.
- Forebyg at fedt sætter sig fast i vaskens afløb ved at kombinere en god sjat opvaskemiddel med 1-2 kander kogende vand. Hæld først opvaskemidlet i vaskens afløb og hæld derefter de 1-2 kander kogende vand i afløbet.
- Køkkenbordet aftørres med en fugtig microfiberklud med en anelse universalrengøringsmiddel på.
- Tøm alle køkkenskabene og aftør skabshylderne med universalrengøringsmiddel. Sæt tingene pænt tilbage, når hylderne er tørret.
- Aftør alle håndtag i køkkenet (på fx køleskab, køkkenlåger, opvaskemaskine og håndvask) med en fugtet microfiberklud med en anelse universalrengøringsmiddel på, for at fjerne de bakterier, som vi spreder med hænderne.
- Tør væggen af, hvis fedt eller tomatsovs har sprøjtet under madlavning. Rengør kogepladen for stegefedt med en fugtig rengøringsklud med opvaskemiddel på, da dette er fedtopløsende. Ved fastbrændte madrester kan enten bruges en slibesvamp (fx PowerScrub Slibesvamp), som bruges våd, eller en glasskraber, som ligeledes bruges på et fugtet område.
- Køleskabet kan blive en sand bakteriebombe, hvis det ikke løbende gøres rent for kødsaft og gammelt mælk. Ryd derfor køleskabet helt for alle madvare, og tør samtlige flader af med et desinficerende rengøringsmiddel.
- Der er flere metoder til at rense en ovn. De fleste nyere ovne har en selvrens-funktion, som kan virke forskelligt fra producent til producent. Rådfør dig derfor i din ovns brugsanvisning. Hvis din ovn ikke har selvrens, kan det anbefales at bruge greaselift, som er yderst effektivt uden af være kradsbørstigt.
- Mikroovnen kan gøres rent med dette simple trick: Læg en fugtig klud i mikroovnen og opvarm den. Kluden frigiver derfor damp, samtidig med at den lunes, og dette gør rengøringen nemmere, da fedt løsnes.
- Ståloverflader på fx køleskab, opvaskemaskine og ovn kan tørres over med stålpleje, for at overfladen holdes pæn.
- Støvsug først gulvet for tabte madrester, brødkrummer og andet snavs. Vask derefter gulvet. Vandet bør blandes op med universalrengøringsmiddel, for at fjerne de bakterier, som har formeret sig på køkkenets gulv.
Børneværelse
- Skift sengetøj for at undgå husstøvmider.
- Aftør det legetøj som dit barn hyppigt leger med. Det kan gøres med en opvredet klud med opvaskemiddel eller universalrengøringsmiddel på. Vælg eventuelt en parfumefri variant.
- Aftør alle håndtag med den samme opvredne klud med rengøringsmiddel på, for at fjerne de bakterier, som vi spreder med hænderne.
- Tusch og kuglepen som er kommet på bord og vægge, kan fjernes med en melaminsvamp. Ligeledes kan sorte streger på gulvet fra fx løbecyklen eller sko fjernes med samme melaminsvamp. Se svampen i brug her.
- Støvsug og vask gulvet.
Soveværelse
- Madrassen har godt af at komme til udluftning. Sæt den på højkant udendørs på et rent underlag, og bank den så snavs og støv ryger af. Støvsug den derefter før du putter rent lagen på sengen igen.
- Dyner og puder bør vaskes og udluftes engang imellem.
- Skift sengetøj for at undgå husstøvmider.
- Rengør dit sengebord med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel.
- Aftør alle håndtag, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug og vask gulvet.
Stuen
- Fjernbetjeningen og tablets skifter hænder mange gange på en dag, og er derfor de store syndere, når det kommer til bakteriespredning. Aftør den med en hårdt opvredet klud med universalrengøringsmiddel på for at fjerne bakterierne.
- Aftør fjernsynet og andre flader for støv med en tør microfiberklud.
- Aftør lamper for støv med en tør microfiberklud. Hvis lampeskærmene er bløde, kan de støvsuges, hvis du sætter en møbelbørste på mundstykket. Sørg for at skrue støvsugerens sugeevne ned, hvis du har den på Max.
- Aftør alle håndtag, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug sofaen og gulvet.
- Vask gulvet.
Entreen og bryggers
- Sørg for at have en smudsmåtte liggende inden for hoveddøren, som kan tage det værste skidt fra skoene. Støvsug den grundigt, så den kan tage imod nyt skidt. Afhængigt af din smudsmåttes materiale, er det også muligt at give den en tur i vaskemaskinen.
- Aftør alle håndtag, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug og vask gulvet.
Kontoret
- Ligesom med fjernbetjeningen, er tastaturet på din computer med til at sprede bakterier. Aftør derfor dit tastatur med en hårdt opvreden klud med universalrengøringsmiddel på.
- Aftør skærmen på din computer med en tør microfiberklud, som ikke ridser - fx en glasklud.
- Aftør alle håndtag med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Aftør alle flader for støv med en tør microfiberklud.
- Støvsug og vask gulvet.
Walk-in-closet
Dette begreb dækker over det rum, hvor du opbevarer dit tøj, hvorvidt det er dit soveværelse eller du har dit tøj samlet på ét værelse.
- Aftør alle overflader for støv med en tør microfiberklud.
- Aftør alle håndtag med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Hvis du har vasketøj liggende på gulvet, bør du samle det og smide det i en vasketøjskurv, for at gøre forholdene for husstøvmider så dårlige som muligt.
- Støvsug for at holde mængden af husstøvmider i skak.
- Vask gulvet.
Vaskerummet
Denne betegnelse dækker over din vaskemaskine og tørretumbler, hvor end du har placeret dem henne.
Vaskemaskine
- Tøm din vaskemaskinens filter for snavs, sand og andet skidt, der ikke bør være der.
- Sørg for at afkalke den, for at forlænge dens levetid. Det kan du gøre ved, at hælde et brev med citronsyre i sæbeskuffen og køre en almindelig vask. Vask derefter maskinen igennem uden tøj i efterfølgende, og derefter er den klar til tøjvask igen.
- Giv sæbeskuffen en tur i opvaskemaskinen, for at undgå at de klistrede klumper af gammelt sæbe går hen og mugner.
- Aftør håndtag og knapperne med en klud med universalrengøringsmiddel.
Tørretumbler
- Tøm filteret for fnuller.
- Tøm kondensbeholderen for vand, hvis det er en kondenstørretumbler.
- Aftør håndtag og knapperne med en klud med universalrengøringsmiddel.
Badeværelse
Mange overvejer ikke, hvordan bakterier kan sprede sig herfra, hvis man bruger de samme klude til rengøring her som i de andre steder i hjemmet. Bruger du derfor de samme klude, bør du tage dette rum som det sidste.
- Toilettets kumme rengøres med WC-rens. Det sprøjtes på indersiden af kummen. Efter at det har fået lov til at virke for en tid, skrubber du kummen med toiletbørsten. Afslut med at trække ud i toilettet for at fjerne resterne af WC-rens.
- Selve ydersiden af toilettet (toiletbrættet, kummens yderside og træk/slip-funktion) rengøres med sanitært rengøringsmiddel (alternativt kan universalrengøringsmiddel bruges, hvis andet ikke haves).
- Når du fjerner kalk fra natursten (ofte marmor eller granit), bør du teste på et lille ikke-synligt område, for at se hvordan materialet reagerer på kalkfjerneren. Det er netop ikke alle naturstensmaterialer, der tager lige godt imod kalkfjerner. Hvis du finder ud af, at dine natursten ikke kan klare kalkfjerner, kan vi anbefale at bruge alkalisk afkalker i stedet for.
- Når du fjerner kalk fra din brusekabine, bør du først fugte fugerne, da disse ellers kan opsuge al kalkfjerneren, når den sprøjtes på.
- Håndvasken gøres rent med sanitetsrengøringsmiddel, for at få fjernet indtørret tandpasta, makeuprester og hudfedt.
- Puds spejlet med glasrens og en glasklud.
- Aftør vandhanens håndtag med universalrengøringsmiddel.
- Fjern hår i bruserens afløb og hæld først en god sjat opvaskemiddel i afløbet, efterfulgt at 1-2 kander kogende vand i afløbet, for at opløse fedt og hår.
- Vask gulvet som det sidste.
Den store hovedrengøring
Dette er den store og grundige hovedrengøring, som har til formål at fjerne bakterier, vedligeholde dine hvidevarer, samt holde dem pæne udadtil såvel som indeni.
Det skal du bruge:
1. Microfiberklude (kan bruges i tør, fugtig og våd tilstand)
2. Kalkfjerner
3. Slibesvamp eller glasskraber
4. Støvsuger
5. Gulvmoppe
6. Sanitært rengøringsmiddel (alternativt kan universalrengøringsmiddel bruges, hvis andet ikke haves)
7. Universalrengøringsmiddel
8. WC-rens
9. Melaminsvamp
10. Stålpleje
11. Desinficerende rengøringsmiddel (fx Rodalon)
12. Glasklud
13. Glasrens
14. MinusKalk eller andet produkt til afkalkning
15. Detaljebørste
16. Citronsyre
17. Radiatorbørste
18. Opvaskemiddel
Generelt for alle rummene
- Gør rent oppefra og ned, således at gulvet altid er det sidste, du gør rent.
- Aftør stikkontakterne og håndtagene i dit hjem, da begge kan videregive bakterier. Aftør med en opvreden klud med universalrengøringsmiddel på.
- Aftør alle hjemmets karme og dørpaneler med en tør microfiberklud.
- Afslut rengøringen i hvert rum ved at støvsuge gulvet, og herefter at vaske det med en gulvmoppe. Alt efter din gulvtype, kan du bruge universalrengøring, vaskeplejemiddel, brun sæbe eller sæbespåner.
- Støvsug omkring alle udsugningskanaler, som med tiden kan få opsamlet støv.
- Rengør bag radiatorerne med en radiatorbørste.
Køkken
Vasken
- Tøm håndvasken og dens rist for gamle madrester.
- Forebyg at fedt sætter sig fast i vaskens afløb ved at kombinere en god sjat opvaskemiddel med 1-2 kander kogende vand. Hæld først opvaskemidlet i vaskens afløb og hæld derefter de 1-2 kander kogende vand i afløbet.
- Hvis vandlåsen stadig lugter, kan du forsøge dig med afløbsrens.
- Vask håndvasken og vandhanen med en ridsefri svamp, varmt vand og opvaskemiddel.
- Afkalk eventuelt vasken med kalkfjerner eller eddike.
Opvaskemaskine
- Tøm filteret for madrester og andet ophobet snask.
- Afkalk opvaskemaskinen på én af to måder: ved lettere kalkdannelse kan man bruge den billige lagereddike, som man hælder en halv liter af ind i bunden af en fuld maskine. Det tager samtidig de kalkrester, som måtte sidde på dine glas. Er du derimod hårdt ramt af kalk, kan du putte et brev citronsyrepulver ind i skuffen, hvor du normalt lægger dine opvasketabs og køre et normalt program i en tom maskine. Det renser hele maskinen for kalk.
Ovnen
- Bradepander gøres rent for madrester, olie og fedt ved at lægge dem i blød i varmt sæbevand, og derefter skrubbe dem med en skurenylon.
- Tør væggen af hvis fedt eller tomatsovs har sprøjtet under madlavning. Rengør kogepladen for stegefedt med en fugtig rengøringsklud med opvaskemiddel på, da dette er fedtopløsende. Ved fastbrændte madrester kan enten bruges en slibesvamp (fx PowerScrub Slibesvamp), som bruges våd, eller en glasskraber, som ligeledes bruges på et fugtet område.
- Der er flere metoder til at rense en ovn. De fleste nyere ovne har en selvrens-funktion, som kan virke forskelligt fra producent til producent. Rådfør dig derfor i din ovns brugsanvisning. Hvis din ovn ikke har selvrens, kan det anbefales at bruge greaselift, som er yderst effektivt uden af være kradsbørstigt. Se hvor godt det virker her.
Mikroovnen
- Mikroovnen kan gøres rent med dette simple trick: Læg en fugtig klud i mikroovnen og opvarm den. Kluden frigiver derfor damp, samtidig med at den lunes, og dette gør rengøringen nemmere, da fedt løsnes.
- Vask mikroovnen ved at vaske pladen i hånden og skrubbe siderne med en skuresvamp.
Emhætte og udsugning
- De fleste emhætter har et udtageligt filter, som kan tåle at komme en tur i opvaskemaskinen, for at blive rengjort for fedt og mados.
- Rengør derudover udsugningens indgang og selve emhætten for støv, fedt og snask med både støvsuger og melaminsvamp kun fugtet med vand.
Resten af køkkenet
- Afkalk kaffemaskinen og elkedlen med MinusKalk eller et lignende afkalkningsmiddel.
- Køkkenbordet aftørres med en fugtig microfiberklud med en anelse universalrengøringsmiddel på.
- Tøm alle køkkenskabene og aftør skabshylderne med universalrengøringsmiddel. Sæt tingene pænt tilbage, når hylderne er tørret.
- Hvis der har lagt sig fedt fra madlavning på toppen af køkkenskabene og andre flader, kan det fjernes med en melaminsvamp fugtet med vand.
- Aftør alle håndtag i køkkenet (på fx køleskab, køkkenlåger, opvaskemaskine og håndvask) med en fugtet microfiberklud med en anelse universalrengøringsmiddel på, for at fjerne de bakterier, som vi spreder med hænderne.
- Køleskabet kan blive en sand bakteriebombe, hvis det ikke løbende gøres rent for kødsaft og gammelt mælk. Ryd derfor køleskabet helt for alle madvare, og tør samtlige flader af med et desinficerende rengøringsmiddel.
- Ståloverflader på fx køleskab, opvaskemaskine og ovn kan tørres over med stålpleje, for at overfladen holdes pæn.
- Støvsug først gulvet for tabte madrester, brødkrummer og andet snavs. Vask derefter gulvet. Vandet bør blandes op med universalrengøringsmiddel, for at fjerne de bakterier, som har formeret sig på køkkenets gulv.
Børneværelse
- Skift sengetøj for at undgå husstøvmider.
- Aftør alt legetøj som dit barn leger med. Det kan gøres med en opvredet klud med opvaskemiddel eller universalrengøringsmiddel på. Vælg eventuelt en parfumefri variant.
- Aftør alle håndtag med den samme opvredne klud med rengøringsmiddel på, for at fjerne de bakterier, som vi spreder med hænderne.
- Tusch og kuglepen som er kommet på bord og vægge, kan fjernes med en melaminsvamp. Ligeledes kan sorte streger på gulvet fra fx løbecyklen eller sko fjernes med samme melaminsvamp. Se hvordan her.
- Støvsug og vask gulvet.
Soveværelse
- Madrassen har godt af at komme til udluftning. Sæt den på højkant udendørs på et rent underlag, og bank den så snavs og støv ryger af. Støvsug den derefter før du putter rent lagen på sengen igen.
- Dyner og puder bør vaskes og udluftes engang imellem.
- Har du en elevationsseng, bør du ligeledes rengøre trykknapperne for bakterier.
- Skift sengetøj for at undgå husstøvmider.
- Rengør dit sengebord med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel.
- Aftør alle håndtag, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug og vask gulvet.
Stuen
- Fjernbetjeningen og tablets skifter hænder mange gange på en dag, og er derfor de store syndere, når det kommer til bakteriespredning. Aftør den med en hårdt opvredet klud med universalrengøringsmiddel på for at fjerne bakterierne.
- Aftør fjernsynet og andre flader for støv med en tør microfiberklud.
- Aftør lamper for støv med en tør microfiberklud. Hvis lampeskærmene er bløde, kan de støvsuges, hvis du sætter en møbelbørste på mundstykket. Sørg for at skrue støvsugerens sugeevne ned, hvis du har den på Max.
- Aftør alle håndtag, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug sofaen. Sørg for at komme godt ned imellem hynderne og mindre riller, hvor snavs og skidt har mulighed for at samle sig.
- Støvsug og vask gulvet.
Entreen og bryggers
- Sørg for at have en smudsmåtte liggende inden for hoveddøren, som kan tage det værste skidt fra skoene. Støvsug den grundigt, så den kan tage imod nyt skidt. Afhængigt af din smudsmåtte materiale, kan det ligeledes være muligt at smide den en tur i vaskemaskinen.
- Aftør alle håndtag, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Støvsug og vask gulvet.
Kontoret
- Ligesom med fjernbetjeningen, er tastaturet på din computer med til at sprede bakterier. Aftør derfor dit tastatur med en hårdt opvreden klud med universalrengøringsmiddel på.
- Aftør skærmen på din computer med en tør microfiberklud, som ikke ridser - fx en glasklud.
- Aftør alle håndtag med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Aftør alle flader for støv med en tør microfiberklud.
- Støvsug og vask gulvet.
Walk-in-closet
Dette begreb dækker over det rum, hvor du opbevarer dit tøj, hvorvidt det er dit soveværelse eller du har dit tøj samlet på ét værelse.
- Aftør alle overflader for støv med en tør microfiberklud.
- Aftør alle håndtag med en klud fugtet med universalrengøringsmiddel, da det er her smittebæreren ofte findes.
- Hvis du har vasketøj liggende på gulvet, bør du samle det og smide det i en vasketøjskurv, for at gøre forholdene for husstøvmider så dårlige som muligt.
- Støvsug for at holde mængden af husstøvmider i skak.
- Vask gulvet.
Vaskerummet
Denne betegnelse dækker over din vaskemaskine og tørretumbler, hvor end du har placeret dem henne.
Vaskemaskine
- Tøm din vaskemaskinens filter for snavs, sand og andet skidt, der ikke bør være der.
- Sørg for at afkalke den, for at forlænge dens levetid. Det kan du gøre ved, at hælde et brev med citronsyre i sæbeskuffen og køre en almindelig vask. Vask derefter maskinen igennem uden tøj i efterfølgende, og derefter er den klar til tøjvask igen.
- Giv sæbeskuffen en tur i opvaskemaskinen, for at undgå at de klistrede klumper af gammelt sæbe går hen og mugner.
- Aftør håndtag og knapperne med en klud med universalrengøringsmiddel.
Tørretumbler
- Tøm filteret for fnuller.
- Tøm kondensbeholderen for vand, hvis det er en kondenstørretumbler.
- Aftør håndtag og knapperne med en klud med universalrengøringsmiddel.
Vinduerne
Indenfor bliver ruderne beskidte af mados, fyrfadslys, cigaretrøg, osv. og udendørs af vind og vejr. Puds derfor vinduerne både inde og ude. Hvis du vil se, hvordan du kan pudse dem uden at risikere streger, se mere her.
Badeværelse
Mange overvejer ikke, hvordan bakterier kan sprede sig herfra, hvis man bruger de samme klude til rengøring her som i de andre steder i hjemmet. Bruger du derfor de samme klude, bør du tage dette rum som det sidste.
- Toilettets kumme rengøres med WC-rens. Det sprøjtes på indersiden af kummen. Efter at det har fået lov til at virke for en tid, skrubber du kummen med toiletbørsten. Afslut med at trække ud i toilettet for at fjerne resterne af WC-rens.
- Selve ydersiden af toilettet (toiletbrættet, kummens yderside og træk/slip-funktion) rengøres med sanitært rengøringsmiddel.
- Når du fjerner kalk fra natursten (ofte marmor eller granit), bør du teste på et lille ikke-synligt område, for at se hvordan materialet reagerer på kalkfjerneren. Det er netop ikke alle naturstensmaterialer, der tager lige godt imod kalkfjerner. Hvis du finder ud af, at dine natursten ikke kan klare kalkfjerner, kan vi anbefale at bruge alkalisk afkalker i stedet for.
- Når du fjerner kalk fra din brusekabine, bør du først fugte fugerne, da disse ellers kan opsuge al kalkfjerneren, når den sprøjtes på.
- Brug en detaljebørste (eller en gammel tandbørste) til at komme omkring blandingsbatterier og andre små kroge, når du skal fjerne kalk.
- Håndvasken gøres rent med sanitetsrengøringsmiddel, for at få fjernet indtørret tandpasta, makeuprester og hudfedt.
- Vær opmærksom på at håndvaskens overløbsfunktion ofte er chromebelagt, og derfor ikke kan tåle syre!
- Puds spejlet med glasrens og en glasklud.
- Aftør vandhanens håndtag med universalrengøringsmiddel.
- Fjern hår i bruserens afløb og hæld først en god sjat opvaskemiddel i afløbet, efterfulgt at 1-2 kander kogende vand i afløbet, for at opløse fedt og hår.
- Hvis du har en fast sæbedispenser på dit badeværelse, bør du gøre den rent ovenpå og rense den igennem, evt. med varmt vand, for at komme gamle sæberester til livs.
- Brusehovedet kan eventuelt tages af og afkalkes med MinusKalk eller et andet afkalkningsmiddel.
- Hvis det er muligt, kan du vaske dit bruseforhæng i vaskemaskinen.
- Afkalk filteret på vandhanen på samme måde som brusehovedet.
- Vask gulvet som det sidste.