DYMO-etiketter: 7 kreative ideer til at få mest ud af de fine etiketter
De er blevet populære igen, de klassiske DYMO-labelmaskiner, som først så dagens lys i 1970'ernes Danmark. Det var en regulær dille på den tid, pludselig begyndte alle at trykke de små ordstrimler, og sætte dem på alverdens ting. I dag kan mange, der enten er interesseret i organisering eller kreative hobbyer, se mange fordele ved DYMO´s fine mærkater. Det er især 3D-mærkater med hævet skrift, der er populære for tiden.
Det er nemt at bruge en klassisk DYMO-labelmaskine
Du kan nemt og hurtigt trykke 3D-mærkater med den klassiske, batterifri DYMO-labelmaskine. Sådan bruger du DYMO-labelmaskinen: Læg 3D-tape i maskinen og drej hjulet, til du finder det ønskede bogstav. Tryk herefter på håndtaget, og bogstavet præges ind i tapen. Der skal ikke bruges batterier til maskinen. Du kan finde maskinen under navne såsom DYMO Omega Embosser.
Derfor er de klassiske DYMO-etiketter populære
De sorte labels med den kridhvide, enkle skrift tager sig smukt ud, med et tydeligt grafisk udseende. Etiketterne kan bruges i utroligt mange sammenhænge, og er nærmest uopslidelige ved korrekt brug. Mange synes også det er sjovt at bruge den klassiske maskine, og trykke de fine bogstaver med håndkraft.
Har du brug for inspiration til hvordan du får mest ud af den traditionelle DYMO-labelmaskine? Her er 7 idéer:
Ide 1. Sæt etiket på krydderiglas
Det kan til tider være svært at finde det rigtige krydderi, når man roder rundt mellem forskellige poser med uspecifikt krydderi. Sæt istedet smukke sort/hvide 3D-etiketter på glaskrukker, og pludselig er det nemt at finde det rigtige krydderi, og glassene pynter også i køkkenet. De klassiske etiketter holder i årevis, og bogstaverne træder tydeligt frem på etiketten pga. 3D-effekten.
Ide 2. Organiser køkkenets tørvarer
Med en klassisk DYMO-labelmaskine kan du også trykke labels til større krukker, som f.eks. indeholder mel, linser, sukker, salt og andre ingredienser. Det skaber orden og sikrer, at du f.eks. ikke kommer til at snuppe salt istedet for sukker, når der skal laves mad.
Ide 3. Orden på tøj og tilbehør
Har du brug for mere orden i dit klædeskab? Du kan sætte DYMO-etiketter på opbevaringskasser, skuffer og lignende, så det er nemt at finde forskelligt tøj og tilbehør. Der er mulighed for at vælge forskellige farver på etiketterne, så det matcher stilen.
Ide 4. Brug labels som dekoration
DYMO-etiketter med 3D-skrift kan bruges i mange dekorative sammenhænge: Som navne på bordkort, i personlige invitationer, på menukort, som dekoration på julepynt eller adventskalendere, og på til og fra kort. Du kan også bruge etiketterne til at holde styr på hobbyartikler og skriveredskaber. Det er nemt og enkelt at trykke de små labels, drej blot på hjulet og tryk bogstavet ind på tapen.
Ide 5. Orden på kontoret
Prægede etiketter er også praktiske på kontoret, hvad enten det er på arbejde eller derhjemme. Du kan f.eks. sætte navn på dine personlige ting, så de ikke bliver væk på arbejdet. Du kan også organisere arkivskabe, mapper og kalendere ved hjælp af DYMO-etiketterne.
Ide 6. Styr på legetøjet
Har børnene svært ved at finde legetøjet? Brug DYMO´s 3D labels til at give det forskellige legetøj en plads. Større børn kan selv trykke labels på den klassiske DYMO-maskine, og sætte dem på legetøjskasser og andre beholdere.
Ide 7. Brug etiketter til værktøj og andet grej
Har du en stor portion søm, skruer og lignende, som trænger til at blive organiseret? Labels kan bruges til at skabe orden og overblik over dine powertools, skruer, søm og lignende. Du kan f.eks. sætte etiketter på værktøjsskabet eller små beholdere, så det er nemt at finde værktøjet igen. Etiketterne holder længe, fordi de er præget ned i tapen.
DYMO-labelmaskinen er en driftssikker, batterifri maskine, som laver fine etiketter, der holder i mange år. Du kan få flere farver at printe bogstaver, tal og symboler på, f.eks. sort, rød og blå. Etiketterne findes i forskellige versioner, f.eks. med en præget 3D-effekt.
Få mere inspiration til hvordan du kan få mest ud af DYMO-labels på Pinterest: DYMO-label ideer
Køb din DYMO labelmaskine og etiketter på HUMA.dk
Tryk på billederne nedenfor for at komme direkte til vores mest solgte Dymo-produkter: