Buzil: Nyt verdenskendt brand hos HUMA

Vi er her hos HUMA rigtig stolte af at kunne præsentere jer for et nyt brand til vores sortiment. Vi har nemlig som den første danske rengøringgrossist, indgået et samarbejde med det tyske kemibrand Buzil. Vi har været en tur i Tyskland, for at se hvordan deres fabrik ser ud, og hvordan de fremstiller deres produkter. Derved kan vi, som grossist også stå inde for at det er ordentlige forhold som produkterne er blevet fremstillet under.

Ved at vi hos HUMA, som de første i Danmark har indgået et samarbejde med Buzil, har vi som noget særligt, adgang til deres produktspecialister, som løbende giver træningssessioner i hvordan deres produkter er sammensat og fungere. Ved at vi får denne træning i samarbejde med Buzil, kan vi som forhandler både råde og vejlede dig som kunde, i forhold til konkrete spørgsmål vedrørende Buzil produkter.

Buzil - Et mærkevare brand

Buzil er et tysk brand, som har et bredt udvalg af kemi til rengøring. Fabrikken er kendt for deres højeffektive produkter, som har en kvalitet svarende til Diversey Sealed Air og andre producenter af mærkevarekemi. Produkterne fra de to brands har generelt samme standard, der er dog den lille forskel, at Buzil tilbyder deres produkter til en mere attraktiv pris.

Når der er tale om mærkevare kemi, bliver der brugt meget tid på udvikling og udgiften til råvarerne er noget dyrere end til billigere kemi. Samtidig bliver produktet også testet flere gange for at sikre at det lever op til den kvalitet, som brandet er kendt for.

Buzil udbyder deres produkter i 1 liters flasker, og i 10 liters dunke. 10 liters dunkene købes hovedsageligt til steder med behov for meget rengøring. Dunkene kan med fordel tilsluttes doseringsanlæg, så den rette mængde bliver doseret.

Buzil har valgt at tilsætte farve til deres kemi, som gør det lettere for brugeren at vide hvor produkterne må anvendes. overordnet er deres produkter inddelt i tre grupper af anvendelsesområder:

Den grønne til anvendelse til rengøring af gulve

Den blå til rengøring af inventar

Den røde til rengøring af sanitære områder.

Buzil har overordnet to forskellige serier indenfor deres kemi, serien de kalder Classic, som består af kontroversielle produkter og så deres Planta serie. Planta serien fra Buzil er en serie med miljøvenlige produkter, som enten er mærket med EU-blomsten, som vi også kender fra andre produkter herhjemme, ellers vil de være mærket med det østrigske miljømærke.

Fjern dårlig lugt, frem for at kamuflere den

Noget af det som Buzil er kendt for er deres velduftende produkter. Buzil benytter blandt andet en speciel lugtteknologi i flere af deres produkter, som går ind og fjerner dårlig lugt, og efterlader de rengjorte overflader med en ren duft.

Et produkt, som vi især er blevet glade for her hos HUMA er duftfriskeren Buz Fresh Magic. Med sin specielle duftteknologi går den aktivt ind og bekæmper den dårlige lugt, sammenlignet med andre duftfriskere, som kun kamuflere den dårlige lugt med parfumeolie. Produktet Corridor Cibreeze Wipe, anvender ligeledes samme teknologi.

Et godt eksempel på et “almindeligt” produkt, som har en godt og langtvirkende duft er Planta Soft universalrengøringsmiddel. Her vil de rengjorte overflader beholde en frisk ren duft over længere tid, sammenlignet med andre universalrengøringsmidler. Buzil har et større sortiment af universalrengøringsmiddel, med den forskel at de indeholder forskellig parfume. På den måde kan du udskifte din universalrengøringsmiddel, hvis du ønsker en anden duft, men samtidig beholde den høje rengøringseffekt.

Fordelene ved at vælge produkter fra et mærkevare brand

Udover at Buzils produkter er super effektive, så har de også den fordel at de er højkoncentrerede. For nogle kan det virke som et dyrt projekt at købe produkter fra Buzil, men hvis man sammenligner med billigere alternativer, så er der en vigtig ting af bide mærke i.

Ved at købe produkter, som er højkoncentrerede, virker prisen ved første øjekast høj, men hvis man ser på prisen for den færdige brugsopløsning, er der ikke den store prisforskel, sammenlignet med de billigere opblandede produkter. Det kræver dog at man dosere korrekt, for at opnå en prisudligning. Her kan det anbefales at anvende doseringsbolde, hvis ikke man har et doseringsanlæg. De fås til dosering på henholdsvis 10, 20 og 50 ml. Hvis man derimod dosere lidt på øjemål, med et koncentreret produkt, vil det være meget dyrere at anvende mærkevarekemi, sammenlignet med et billigere alternativ.

Buzil har gjort det muligt for dig som kunde at købe sprayflasker hvori man kan hælde sin doserede væske op i. På forsiden er der forskellige produktnavne hvor man kan krydse af hvad der er i flasken. Ved hjælp af denne flaske, bliver det meget nemmere at have sine rengøringsartikler med sig rundt. Bruseflaskerne findes til henholdsvis sanitetsrens og universalrengøringsmiddel 

Hvis man ikke gider at skulle bruge tid på at dosere selv, har Buzil også en række produkter som er klar til brug. Deres Reso Clean er et kombineret produkt, af universalrens og grundrens. Den er velegnet til fjernelse af pletter på borde, i form af fedt eller lettere mærker fra kuglepenne eller make-up. Derudover kan den også bruges til at fjerne fingeraftryk på håndtag og nikotin.

Er du en af dem der gør professionelt rent, vil rengøringsartikler, maskiner og lignende, kun udgøre en lille udgift, hvorimod medarbejderudgifterne forbundet hertil vil være højere. Ved at anvende kraftigere og mere effektive produkter, vil man kunne nedbringe medarbejderudgifterne, da det måske vil tage 10 min. at ordne toiletterne i stedet for 20 min.

Forskellen på mærkevare kemi og private label serie som HUMA ligger i at private label, er et kompromis mellem kvalitet og pris, hvorimod mærkevare kemi, er designet til at have den bedste rengøringseffekt, og derved ikke gå på kompromis med kvaliteten. Dog skal der ikke lyde et ondt ord om andre billigere brands, da de er fine til de flestes behov.


Har du spørgsmål til vores nye brand her hos HUMA er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 70404500