6 måder du kan bruge Rodalon udendørs

Rodalon udendørs, er fremstillet til at fjerne mange typer af belægninger. Desuden er det godt til at fjerne svamp og mug, som kan gro fugtige steder, fx. på parasoller. Det er også et godt supplement til at fjerne flisepest, da det også er en svampeart. Det har mange udendørs funktioner, og er mindre miljøskadeligt end andre lignende produkter på marked. I disse 6 måder, vil det kun være Rodalon Udendørs der vil være meget anvendeligt.

Havemøbler

Få gjort havemøblerne klar til enten at sætte frem eller sætte væk. De gøres meget nemt rent med Rodalon. Bland 1-2 dl Rodalon sammen med 1 L vand og vask møblerne af med en klud eller en svamp. Det afhænger af hvilke materiale møblerne er lavet af. Lad det virke i en time og vask efter med rent vand. Tør efter med en tør klud eller papir. Hvis møblerne skal olieres, ventes der til de er helt tørre.

Parasoller

Hvis du har fået sorte pletter eller andre plamager på din parasol, kan det skyldes vind og vejr. Fjern det ved at lave en opløsning af 1-2 dl Rodalon til 1 L vand. Børst blandingen på eller brug en klud. Lad det virke i en time og vask derefter grundigt efter med rent vand. Lad den stå og tørre, indtil du kan folde den samme. Det samme kan gøres ved en markise.

Terrasse

Hvis terrassen trænger til en kærlig omgang, kan man bruge 1 L Rodalon Udendørs til 10 L vand. Lav blandingen i en spand og hæld den ud sjat-vis forskelligt fordelt. Brug en kost med stive børster til at fordele opløsningen. Lad det virke i 1 time, gerne længere hvis der er behov. Herefter kan man skylle efter med rent vand fra haveslangen. Brug en kost eller en højtrykspuler til at fjerne de løse rester derefter. Nu har du en flottere terrasse uden besvær.

Drivhus

Til tider er det nødvendigt at få renset inde i drivhuset. Det er bl.a. på grund af den potentielle smitterisiko der kan være fra en plante til en anden. Derfor er det en god ide at rengøre grundigt mindst en gang årligt. Det kan også fjerne svampevækst og snavs fra ruderne og kanterne, hvor man normalt ikke kommer. Du kan vælge mellem at bruge en svamp eller en sprøjteflaske til at fordele opløsningen, du skal bare have en maske over munden hvis du bruger den sidstnævnte for at undgå ikke at indånde det. Sørg for at tage planterne ud inden eller dæk dem til med et par sorte sække imens så man ikke skader dem. Bland 1-2 dl Rodalon til 1 L vand og påfør opløsningen. Den kan anvendes overalt. Lad det virke i en times tid og skyl eller vask godt efter med rent vand.

Fliser

Hvis dine fliser er blevet grå og kedelige kan du bruge Rodalon til at give dem et rent og frisk look igen. Bland 1-2 dl Rodalon sammen med 1 L vand og påfør til de fliser du ønsker. Lad det virke en time og skyl efter med rent vand.

Murværk

Er der kommet belægninger på muren, så kan du med fordel fjerne sorte og grønne skjolder som kan se grimt og beskidt ud. Bland 1-2 dl Rodalon udendørs til 1 L vand. Lad det virke en time og skyl derefter med rent vand. Uanset hvor du bruger din Rodalon Udendørs er det en god hjælp som kan give rene, svampefri og bakteriefri resultater. Det er nemt at bruge og mindre skadeligt end andre tilsvarende mærker. Husk at bruge handsker hvis du arbejder direkte med det, for at passe godt på dine hænder.